Stald Glibstrup drives af Søs og Kasper Munk-Andersen Glibstrup og vi holder til på Midtfyn på Hjorthøjgaard som vi overtog i 2013.
Gården drives sideløbende med vores jobs med planteavl, hvor fokus er på produktion af kvalitets grovfoder til heste.
Grovfoderet bliver brugt til egne samt opstaldede heste, med stor succes, men langt størstedelen af høsten bliver solgt.
På hestefronten har vi efter mange år i fjordhestens tegn, kastet os over avl af Dansk Varmblod først med DH hoppen Spelmanns Zpilop e. Springbank II VH, og sidenhen er DH hoppen Nørgårds Filieu e. Blue Hors Veneziano også kommet til. Med vores første afkom hoppen Glibstrups St. Zilhuet e. Blue Hors St. Schufro er vi kommet godt fra start.